Hopp til innhold
Lørdag 31. oktober 2026Verv, interesser og penger rundt politikerne


← Partiprogrammer

Valgprogram · 1927

Kvindernes Enhetsfront

Ingen partitilknytning · 482 ord

Kvindernes Enhetsfront

vedtok den 27de april 1927 følgende program for stortingsvalget:

Kvindernes Enhetsfront er en organisastion av kvinder, som vil arbeide paa at fremme kvindernes fælles interesser indenfor de forskjellige politiske partier.

Kvinder av alle partier undtagen kommunisterne har utarbeidet et samlende program.

Enhetsfrontens opgave er:

1. At gjennemføre vort program i samarbeide med de politiske partier.

2. At faa de politiske tillidskvinder, som i det væsentlige er enig i vort program, ind i partistyrer og opstillet paa sikre pladser for kommune, storting og regjering.

P R O G R A M :

§ 1. Husmorarbeidets likestilling med landets andre store arbeidsopgaver i statens omsorg og støtte.

Til bedømmelse av husmorarbeidets nationalværdi kræves:

Statistisk beregning av:

1. Familiernes utgifter til børnenes opfostring.

2. Det økonomiske tap for landet ved børne- og ungdomsdødelighet og utvandring.

3. Husmødrenes forvaltningskapital og arbeidsinnsats i hjem, jordbruk og binæringer.

4. Toldbeskatningens indflydelse paa husmorbudgettet.

Husmorundervisningen støttes ved en landsplan til oplæring av

husmødre i børnestel, husstel og binæringer. Hjemmekonsulenter. Hjælp til husmødrenes samvirke til støtte for norsk produktion. - Ophjælp av lindyrkning og linindustri. Nationale varemerker.

§ 2. Arbeidsret. Friske mennesker skal ha arbeide istedenfor fattighjælp.

Nydyrkning og bureisning.

§ 3. Elektricitet. Hjemmenes behov av billig elektrisk kraft til lys, kokning og hjemmeindustri, jordbruk og havebruk sikres før eksport tillates.

§ 4. Folkehelsen. Vegten lægges paa det forebyggende arbeide. En planmæssig omsorg for mødre og børn ved veiledningsstationer og børnecentraler. Vern om ungdommen. Støtte til oprettelse av fødehjem og mødrehjem.

Morspensioner til børnenes opfostring istedetfor fattighjælp.

Sundhetsloven forandres saaledes, at der blir mindst 2 kvinder i helseraadene.

Bedre utdannelse og bedre arbeidsvilkaar for distriktssykepleiersker og jordmødre.

§ 5. Familietillæg for statens tjenestemænd efter børnetallet, utbetalt til

mødrene.

Nedsættelse av en kommission til utredning av familieløn i kommuner og private bedrifter. Ved lønsansættelse gjøres det princip gjældende, at arbeidet lønnes likt for gifte og ugifte, mænd og kvinder. Familietillæg for børnenes opfostring utbetales til mødrene efter børnetallet.

§ 6. Skole- og fagutdannelse. De praktiske fag i børneskolen saavel paa landet som i byen fremmes. Kristendomsundervisningen vernes. Praktiske fortsættelsesskoler og fagskoler for kvinder. Utredning av lærlingevæsen i husstell og andre kvindelige erhverv med sigte paa lærlingelov. Yrkesveiledning. Kvindelig fagarbeide maa komme ind under haandverksloven.

§ 7. Erhvervsret. Adgang for kvinder til alle embeder og stillinger.

§ 8. Boliger. De nye bygnings- og boliglove gjennemføres.

Bolignøden avhjælpes ved:

Skat paa værdistigning som skyldes offentlige foranstaltninger, byers vekst, industrielle anlæg.

Skat paa ubenyttet byggegrund.

Støtte av kooperativ boligbygning.

Lettere adgang til billige laan.

Pligt for større bedrifter til at paase at der findes sunde og gode boliger for deres arbeidere og funktionærer.

§ 9. Ædruelighet og sædelighet. En effektiv alkoholundervisning i skolerne. Ædruelighetsnævnder til vern mot drikfældige mænds mishandling av hustru og børn.

§ 10. Fredssak. Kamp mot krig. En videre utvikling av Nationernes forbund saa at det blir et virkelig folkenes forbund, bygget paa mellemfolkelig retsorden og almindelig avrustning.

Kilde: Sikt – Kunnskapssektorens tjenesteleverandør. (u.å.). Polsys, Partidokumentarkivet, dokument 10322. Hentet 9. oktober 2026, fra polsys.sikt.no. Tilrettelagt av Bernt Aardal og Hege Skeie, senere oppdatert av Sikt. Teksten er hentet automatisk fra originalfilen og kan ha feil i avsnittsdeling og overskrifter.