Oprob til kvinderne ved stortingsvalget 1909.

Oprob til kvinderne ved

stortingsvalget 1909.

_____

Endelig er vi kommet saa langt, at vi har faat medbestemmelsesret i statens styre og stel.

E n d e l i g j a . Efter aarelange kampe er vi kommet saa langt, at vi kvinder er blit tildelt n o g e t av vor h e l l i g e ret som medborgere i det samfund vi lever i, og som vi er med til at bygge og opretholde.

Helt siden 1885 har kravet om stemmeret for kvinder været fremholdt i Norges storting, altid med større styrke og altid med større tilslutning fra kvinderne utover det hele land. Siden 1899 har arbeiderpartiets kvinder hvert aar foranstaltet demonstrationstog og møter, hvor resolutioner er blit vedtat og oversendt stortinget for hurtigere at faa kravet gjennemført.

S a a k o m 1 9 0 7. Et merkeaar for os kvinder. Stortinget gik med paa at gi os statsborgerlig stemmeret i samme utstrækning som vi nu har den kommunale.

Dermed kom vi kun e t s k r i d t længer frem. M e n v i k v i n d e r h a r f r e m d e l e s k r a v a t s t i l l e. Vi vil ogsaa stille disse til vi har opnaad s a m m e r e t t i g h e t e r som mændene og blir sidestillet med dem.

Ved den ordning, som blev truffet i 1907, blev 250 000 kvinder sat utenfor. Dette er en skamplet paa vort samfund og en skrikende uretfærdighet mot de kvinder, som blir utestængte. Denne uretfærdighet er det vi arbeiderkvinder ved høstens valg vil være med til at ophæve, vi vil at vore medsøstre skal ha samme ret som vi selv. Der vil kanske spørres: Kan vi kvinder gjøre noget ved dette? Ja, visselig. Kvinderne kan og bør fremme deres nærmest liggende politiske sak ved k u n a t s t e m m e p a a o g a g i t e r e f o r s t o r t i n g s k a n d i d a t e r, som uttrykkelig erklærer at ville stemme for almindelig kvindestemmeret i kommende tingperiode.

La os kvinder nu foran valget gjøre os op en mening om, hvad v i v i l og hvad vi k a n u t r e t t e, hvis vi h a r f o r s t a a e l s e o g v i l j e.

Vi ser daglig omkring den store krig, som føres mellem kapital og arbeide, d. v. s. mellem den besiddende og besiddelsesløse klasse, rigmænd og arbeidere.

Vi ser hvilken egeninteresse og egoisme der raader i dette samfund, hvor de mænd kapitalister sitter ved roret. Alt ordner de til egen fordel og til eget gode uten at tænke paa den store masse: arbeiderne, som paa denne maate utbyttes, saa de paa langt nære ikke lever et menneskeværdig liv. Vi baade ser og hører den store ulikhet, som er mellem menneskene. Vi forstaar tillike, at det ikke behøvde at være saaledes, hvis samfundet var annerledes indrettet.

Vi kvinder maa derfor ogsaa, naar vi inser dette, være med til at bygge op et nytt samfund, der kan være til gagn, ikke bare for en liten flok, med for den store masse arbeidere, kvinder og mænd.

Paa hvilken maate kan vi gjøre dette? V e d a t s t e m m e m e d D e t n o r s k e a r b e i d e r p a r t i . O g k u n h e r v e d.

Hvis vi tar for os arbeiderpartiets program, saa vil vi i hver eneste post finde initiativer til en retfærdigere og heldigere ordning end den, vort nuværende samfund er bygget paa. Det norske arbeiderparti er bygget op og baaret frem av arbeiderne selv, og gjennem dette parti har arbeiderne nu ved de sidste valg skaffet sig indflydelse der, hvorfra den lovgivende magt utgaar. Det gjælder derfor for arbeiderne at skaffe sig mest mulig indflydelse. Det vil si at sætte flest mulig av arbeidernes talsmænd ind i tinget. Nu ved høstens valg, naar kvinderne ogsaa skal delta, gjælder det, at vi er vaakne.

Vi arbeiderkvinder maa sammen med vore mænd ta arbeidet op, for derigjennem at føre vor fælles sak længer fremmad til maalet.

Kun ved, at hver eneste kvinde og mand møter op paa valgets dag og gjør sin pligt kan vi opnaa at rette paa og høine vore kaar, gjøre livet lysere og lykkeligere for alle mennesker.

Husk kvinde! Iaar kommer det meget an paa dig om vi skal naa frem eller ikke. A l l e s ø i n e v o g t e r p a a d i g . G j ø r d i n p l i g t ! S a m f u n d e t k r æ v e r d e t a v d i g o g h a r f o r d r i n g p a a d i g. H u s k, v i h a r n u k u n o s s e l v a t l æ g g e s k y l d e n p a a, h v i s v i a t t e r i g j e n s k a l h a d e s a m m e p a r t i e r v e d r o r e t, s o m g j e n n e m a a r æ k k e r h a r s i t t e t d e r. V i f a a r s e l v t a a n s v a r e t p a a o s.

Skulde ikke v i k v i n d e r, naar vi iaar for første gang skal delta i valget, vise, at vi har et k l a r t s y n og en g o d f o r s t a a e l s e av den u r e t f æ r d i g e s a m f u n d s o r d n i n g, s o m n u e r, o g b y g g e e t n y t o p paa grundlaget:

F r i h e t , l i k h e t o g b r o d e r s k a p.

L a o s v æ r e m e d t i l a t s k a p e e t s a m f u n d m e d l y k k e o g f r e d p a a j o r d e n.

A l l e k v i n d e r f r e m t i l u r n e n ! S t e m m e d d e t n o r s k e a r b e i d e r p a r t i o g d e t v i l s k e !

Arb.partiets kvindeforbund