Hopp til innhold
Lørdag 31. oktober 2026Verv, interesser og penger rundt politikerne


← Partiprogrammer

Dokument · 1894

Arbeidsprogram for De forenede norske arbeidersamfund

Det radikale Folkeparti (Arbeiderdemokratene) · 1 282 ord

Arbeidsprogram

for

De forenede norske arbeidersamfund.

=======

«De forenede norske arbeidersamfund» danner en fællesorganisation af alle landets arbeiderforeninger, som vedkjenner sig dens program og indmelder sig i organisationen. Landsforeningens opgave er at sikre de norske arbeideres fulde borgerlige rettigheder og bedre deres økonomiske kaar. For at fremme denne opgave vil «De forenede norske arbeidersamfund» - i bevidsthed om, at vort samfund er mottageligt for forbedringer, og at uretfærdigheden og manglerne vil kunne hæves ad den jævne udviklingsvei uden voldsomme omvæltninger - virke for:

A. En fortsat organisation af vort lands arbeidere.

B. Ved møder, foredrag og presse vække arbeidernes sociale og politiske bevidsthed og kalde dem til deltagelse i alle offentlige betydningsfuldere valg.

C. Søge vore samfundsindretninger forandret overensstemmende med arbeidernes interesser og retfærdighedens krav særlig gjennem følgende reformer:

1. Almindelig stemmeret for mænd & kvinder i stat og kommune.

2. Direkte storthingsvalg paa en fridag .

3. Progressiv, direkte indtægts-, formues- og arveskat til afløsning af al told, der hviler med uretfærdig tyngde paa de smaa skatteydere.

4. Otte timers normalarbeidsdag fastsat ved lov for alle bedrifter, hvor regelmæssigt arbeide foregaar.

5. Statens og kommunernes hjælp til landarbeidernes erhvervelse af selveierjord.

6. Human omsorg for syge, gamle og arbeidsinvalider. Alderdomsforsørgelse ved staten for alle ubemidlede over 60 aar.

7. Ansættelse af arbeidere eller deres tillidsmænd som fabrikinspektører.

8. Kontraktørvæsenets afskaffelse ved alle offentlige arbeider.

9. Oprettelse af et statskontor for arbeiderstatistik.

10. Hævdelse af arbeidernes forenings-, forsamlings- og stemmefrihed, specielt gjennem skjærpelse af straffelovens herhenhørende bestemmelser.

11. Vort skolevæsens udvikling i demokratisk retning og da navnlig at staten understøtter en fælles afgiftsfri og af de specielt interesserede styret skole.

12. Lige arveret for ægte og uægte børn.

13. Fri retshjælp og legehjælp.

14. Afholdssagen.

_____________

Til de paa det 6te norske arbeidermøde i januar d. a. behandlede emner blev følgende resolutioner vedtat:

1ste emne:

Almindelig stemmeret i stat og kommune.

Resolution:

«Idet man fastholder 5te arbeidermødes fordring paa indførelse af almindelig stemmeret for mænd og kvinder i stat og kommune, kræver mødet som betingelse for samarbeidet med venstre ved kommende valg:

1. At almindelig stemmeret for mænd efter foreliggende grundlovsforslag gjennemføres i kommende thingperiode.

2. Hvis 2/3 flertal for reformen ikke opnaas, indføres kommunal stemmret ved almindelig lov. Mødet modsætter sig ikke, at forholdstalsvalg samtidig indføres.

Punkt 1 vedtoges enstemmig.

Punkt 2, første passus, vedtoges enstemmig.

Punkt 3, andet passus, vedtoges med 39 mod 22 stemmer.

2det emne:

Unionsagen.

Resolution:

«Det 6te norske arbeidermøde kræver:

1. At Norges selvstændighed gjennemføres ved eget udenrigsstyre og konsulatvæsen.

2. At storthinget ved alle forrætningsmæssige midler søger sine beslutninger respekterede og gjennemførte.

Ikke mindst kræves dette af hensyn til de mange paa dagsordenen staaende arbeiderspørgsmaal, hvis løsning sinkes af de unionelle tvistigheder».

Vedtoges enstemmig.

Ligeledes vedtoges enstemmig følgende som tillæg:

«Det 6te norske arbeidermøde sender de svenske arbeidere sin hilsen med at udtale det haab, at man paa begge sider - til gjensidig støtte i kampen for arbeidernes rettigheder - fordrer opretholdt unionens tanke om fredsforbund mellem de to folk til udvidelse af deres frihed og betryggelse af deres selvstændighed.»

«Hovedstyret anmodes om at meddele de svenske arbeiderorganisationer mødets hilsener.»

3die emne:

Alderdomsforsørgelse ved staten.

Resolution:

«Mødet kræver, at staten opretter en af den garanteret understøttelsesindretning, hvoraf enhver i tilfælde af sygdom, ulykke, invaliditet og alderdom har ret til understøttelse.»

Vedtoges mod en stemme.

4de emne:

Statens og kommunernes hjælp til landarbeidernes erhvervelse af selveierjord.

Resolution:

«Mødet kræver:

1. At husmandsloven snarest mulig ophæves.

2. At den til opdyrkning skikkede udyrkede jord som staten eier, uddeles gratis til husmænd og andre arbeidere.

3. Endvidere bør staten eller kommunerne efterhaanden opkjøbe eller ekspropiere dyrkbar jord, hvilken overdrages landarbeidere til eiendom efter billig takst eller brug for levetiden, i hvilket fald deres børn bør være fortrinsberettigede til at tiltræde eiendommen efter forældrene.

4. Der oprettes en statslaaneindretning, hvor landarbeidere, der overdrages statsjord, kan faa billigt laan til eiendommens drift.

Vedtoges enstemmig.

5te emne:

Hævdelse af arbeidernes forenings-, forsamlings- og stemmefrihed.

Resolution:

«Mødet udtaler i lighed med 5te norske arbeidermøde, at følgende bestemmelser blir at opta i straffeloven:

«Den, som i overordnet stilling ved afsked eller trudsel om afsked, ved gaver, tilbud, løfter eller unødig nægtelse af permission eller arbeidsfrihed gjør indgreb i arbeidernes politiske meningsfrihed, søger at hæmme eller paavirke underordnede i udøvelsen af deres statsborgerlige rettigheder, eller deres deltagelse i samfundsmæssig virksomhed og lovligt foreningsliv - straffes med fængsel eller strafarbeide.

Mødet kræver endvidere, at der i samtlige love vedrørende arbeiderforhold indtages straffebestemmelser, som beskytter arbeiderne under udøvelse af de funktioner, loven tillægger dem.»

Denne resolution oversendes storthinget, idet mødet beklager, at regjeringen ikke har tat tilbørligt hensyn til de til denne tidligere fra arbeiderne indsendte forestillinger.

Endvidere udtaler mødet, at en kraftig organisation blandt arbeiderne og andre underordnede stillinger vil være et godt værn mod krænkelse af ens borgerlige frihed.»

Vedtoges enstemmig.

6te emne:

Normal arbeidsdag.

Resolution:

«Da indførelse af 8 timers normalarbeidsdag er af den største betydning for arbeidernes legemlige og aandelige udvikling, bør den snarest muligt gjennemføres ved lov. Mødet anser det for at være statens og kommunens pligt straks at gjennemføre denne reform for sine egne arbeidere.»

«Mødet henstiller til de tilsluttende foreninger at foranstalte demonstrationstog for 8 timers normalarbeidsdag.»

1ste del vedtoges med 43 mod 8 stemmer.

2den del vedtoges enstemmig.

7de emne:

Kontraktørsystemets afskaffelse.

Resolution:

«Mødet udtaler, at kontraktør- og anbudssystemet nedtrykker arbeidslønnen og virker demoraliserende paa arbeiderne medens erfaringen viser, at stats- og kommunens økonomiske udbytte deraf er direkte og indirekte tab. Mødet maa derfor kræve de offentlige arbeiders udførelse i dagløn under anerkjendte duelige fagmænds ledelse og med fortrinsvis benyttelse af norske arbeidere.»

Vedtoges enstemmig.

8de emne:

Direkte Storthingsvalg paa en fridag.

Resolution:

«Mødet udtaler, at valgene bør foregaa paa en lovbestemt fridag ved direkte valg, og at kommunevalgene ogsaa bør foregaa hemmelig, større valgkredse bør inddeles i mindre kredse.

9. emne:

Arbeidernes repræsentationsret i storthinget.

Resolution:

«Idet mødet fremholder nødvendigheden af at arbeiderne i størst mulig udstrækning faar sine repræsentanter i storthinget, henstilles det til de organiserede arbeidere i de enkelte valgkredse at forlange sig representeret forsaavidt forholdene gjør det paakrævet og muligt.»

Vedtoges enstemmig.

10.emne:

Skattespørgsmaalet.

Resolution:

«I tilslutning til de senere storthings skattepolitik udtaler mødet sig for fortsat skridtvis ophævelse af tolden paa de almindelige forbrugsartikler og en videre anvendelse af direkte skat til staten efter stigende skala.»

Vedtoges enstemmig.

11te emne:

Statens og kommunernes forhold ligeoverfor arbeidssøgende udlændinger.

Resolution:

«Sagen oversendes til de til fællesorganisationen tilsluttede foreninger til diskussion og udtalelse til behandling paa et senere møde.»

Vedtoges med 33 mod 22 stemmer.

12te emne:

Arbeidsprogram for kommende 3 aar.

Indstilling:

«Det er styrets opgave aa vaage over, at de paa arbeidermødet fattede beslutninger fremmes i den udstrækning, som forholdene tillader.

Særlig maa det virke for, at stemmeretssagen overensstemmende med mødets resolution optages paa venstres program ved kommende valg.»

Videre maa det virke for:

1. At spørgsmaalene om alderdomsforsørgelse ved staten og om hævdelse af arbeidernes forenings-, forsamlings- og stemmefrihed optages paa venstres program.

2. At der fremdeles arbeides for at fremme de øvrige sager, som har været forhandlet paa dette møde eller er opført paa det tidligere arbeidsprogram.

Styret bemyndiges til at benytte lønnet hjælp i den udstrækning, som det finder paakrævet, og som midlerne maatte tillade.

Videre anmodes det om fremdeles at have sin opmærksomhed rettet paa avisspørgsmaalet. I bevidstheden om betydningen og nødvendigheden af et eget presseorgan for landsorganisationen, anmodes fællesstyret om at søge et saadant organ udgivet under fællesstyrets ledelse snarest mulig.»

Vedtoges enstemmig.

13. A f h o l d s s a g e n

besluttedes enstemmig optat paa arbeidsprogrammet. (Se programmets punkt 12).

Kristiania, i Fællesstyret for de forende norske arbeidersamfund, den 24. februar 1894.

Martin Hostvedt. Joh. Guldal. B. B. Svenberg. Gunnar Skjærbæk. A. Hansen.

Kilde: Sikt – Kunnskapssektorens tjenesteleverandør. (u.å.). Polsys, Partidokumentarkivet, dokument 10296. Hentet 9. oktober 2026, fra polsys.sikt.no. Tilrettelagt av Bernt Aardal og Hege Skeie, senere oppdatert av Sikt. Teksten er hentet automatisk fra originalfilen og kan ha feil i avsnittsdeling og overskrifter.