Arbeidsprogram for De forenede norske arbeidersamfund.

Arbeidsprogram

for

De forenede norske arbeidersamfund, vedtaget paa det Iste overordentlige repræsentantmøde i Kristiania den 31te Juli 1892.

---**---

"De forenede norske arbeidersamfund" danner en fællesorganisation af alle landets arbeiderforeninger, som vedkjender sig dens program og indmelder sig i organisationen. Landsforeningens opgaver er at sikre de norske arbeideres fulde borgelige rettigheder og bedre deres økonomiske kaar. For at fremme denne opgave vil "De forenede norske arbeidersamfund" - i bevidsthed om, at vort samfund er modtageligt for forbedringer, og at uretfærdigheden og manglerne vil kunne hæves ad den jævne udviklingens vei uden voldsomme omvæltninger— virke for:

A. En fortsat organisation af vort lands arbeidere.

B. Ved møder, foredrag og presse vække arbeidernes sociale og politiske bevidsthed og kalde dem til deltagelse i alle offentlige betydningsfuldere valg.

C. Søge vore samfundsindretninger og vor lovgivning forandret overensstemmende med arbeidernes interesser og retfærdighedens krav særlig gjennem følgende reformer:

1. Almindelig stemmeret for mænd og kvinder i stat og kommune.

2. Direkte storthingsvalg paa en fridag.

3. Progressiv direkte indtægts-, formues- og arveskat til afløsning af al told, er hviler med uretfærdig tyngde paa de smaa skatteydere.

4. Otte timers normal arbeidsdag fastsat ved lov for alle bedrifter, hvor regelmæssigt arbeide foregaar.

5. Statens og kommunernes hjælp til landarbeidernes erhvervelse af selveierjord.

6. Human omsorg for syge, gamle og arbeidsinvalider. Alderdomsforsørgelse ved staten for alle ubemidlede over 60 aar.

7. Ulykkes- og sygeforsikring for arbeiderne.

8. Ansættelse af arbeidere eller deres tillidsmænd som fabrikinspektører.

9. Kontraktørvæsenets afskaffelse ved alle offentlige arbeider.

10. Oprettelse af et statskontor for arbeiderstatistik.

11. Hævdelse af arbeidernes forenings-, forsamlings- og stemmefrihed, specielt gjennem skjærpelse af straffelovens herhen hørende bestemmelser.

12. Vort skolevæsens udvikling i demokratisk retning og da navnlig at staten understøtter en fælles, afgiftsfri og af de specielt interesserede styret skole.

13. Lige arveret for ægte og uægte børn.

14. Fri retshjælp og lægehjælp.

Paa samme møde vedtoges endvidere følgende resolutioner:

I. Vedkommende Jordspørgsmaalet :

Mødet kræver: "I. At der ved statens og kommunernes foranstaltning aabnes landarbeiderne billig adgang til at erholde jord ved kjøb af jordeiendomme og udparcellering deraf til arbeiderne enten til selveiendom eller som bygsel paa livstid, samt at der ved lov gives leilændinger og husmænd adgang til efter en billig taxt at kjøbe den jord, som de bruger. 2. At staten bistaar arbeiderne i deres opdyrkning af jorden ved billige laan. 3. At i tilslutning til det 4de arbeidermødes beslutning, arbeiderorganisationerne saavel i by som land arbeider med alle lovlige midler paa, at husmandsvæsenet snarest ved lov afskaffes, da det afføder økonomisk og moralsk elendighed. Forøvrigt maa mødet fremholde nødvendigheden og retfærdigheden af, at den jordværdi, der skyldes samfundets værk, beskattes af staten."

2. Om kontraktörsystemet :

"Mødet udtaler, at kontraktør- og anbudssystemet nedtrykker arbeidslønnen og virker ødelæggende og demoraliserende paa arbeiderne, medens erfaringen viser, at stat og kommunes økonomiske udbytte deraf er direkte og inddirekte tab. Mødet maa derfor kræve de offentlige arbeiders udførelse i dagløn under anerkjendt duelige fagmænds ledelse og med fortrinsvis benyttelse af norske arbeidere.

Mødet udtaler sin beklagelse over, at kontrakts- og licitationssystemet fremdeles anvendes ved statens arbeider og har det særlig maattet vække forbauselse at se den nuværende chef for arbeidsdepartementet endnu paa sidste storting forsvare systemets anvendelse, specielt for de paagaaende jernbanearbeiders vedkommende. Mødet finder at burde tilføie, at det tillægger denne sag en saadan betydning, at om arbeidsministeren ikke finder at kunne ændre standpunkt her, vil dette kunne faa indflydelse paa de organiserede arbeideres samvirke med venstre ved næste valg".

3. Angaaende oprettelse af en avis for de forenede norske arbeidersamfund :

"I bevidstheden om betydningen og nødvendigheden af et eget presseorgan for landsorganisationen, anmodes fællesstyret om at søge et saadant organ udgivet under fællesstyrets ledelse snarest muligt, forsaavidt det kan ske uden økonomisk risiko for landsforeningen."

4. Om kontingent til landsforeningen :

"Indtil det ordentlige arbeidermøde i Skien I894 anmodes fællesstyret om at indkræve kun halv kontingent af de landsforeninger, som gjennem distriktsorganisationer er eller blir indmeldte i organisationen."

5. Angaaende valg af lovkomitee :

"I. Der nedsættes en komitee paa 5 medlemmer til at gjennemgaa de forenede norske arbeidersamfunds love og fremkomme med Forslag til forandringer i disse inden udgangen af marts maaned 1893. 2. Forslaget bliver af fællesstyret at oversende de tilsluttede foreninger til udtalelse, hvorefter det forelægges det ordentlige arbeidermøde i Skien I894 til endelig vedtagelse."

Til lovkomitee valgtes:

Marius Hægstad af Nordtrøndelagens arbeiderforbund.

Johan Castberg af Oplandenes fælles arbeiderforeninger.

Chr. Strandby af fællesstyret.

Christoffer Holm af Kristiania arbeidersamfund.

Klaus Strand af Fredrikstads arbeiderforening.

Til suppleanter valgtes:

O. Bruun af fællesstyret.

Lars Gran af Buskeruds amtsarbeiderforening.

Kr. Hanseli af Telefylkets arbeidersamlag.

Kr. Aug. Retvedt af Drammens arbeiderforening.

Mart. Hostvedt af Kristiania vestre arbeidersamfund

Drammen i fællesstyret for de forenede norske arbeidersamfund den 11te septbr. I892.

Johan Arstad. Chr. Strandby. Joh. Ringstad.

Edv. Olsen. O. Bruun.