Arbeiderdemokraternes program

Arbeiderdemokraternes program.

Sociale opgaver.

1) Utvidelse av Arbeiderbruk- og boligbankens virksomhet. Kommunernes paalægges som pligt i størst mulig utstrækning at skaffe dyrkningsjord paa billige vilkaar til oprettelse av arbeiderbruk og bør i dette øiemed gis forkjøpsret til jord, som sælges ut av slegten.

Betydelig øket statsbevilgning til opdyrkning av jord. Lovbestemmelsene om, at den skog, som efter vanlig driftsmaate trænges til gaardsbruket, ikke kan skilles fra eiendommen. Støtte av samvirkebevægelsen i jordbruket. Et kraftigere arbeide for at skaffe smaabrukerne praktisk oplæring i jordbruk. Revision av husmandsloven.

2) Gjennemførelse av alderdoms- og uføretrygd for det norske folk.

3) Otte timers arbeidsdag i industrien, først og fremst for bedrifter, som gaar døgnet rundt. - Forbud mot kvinders natarbeide i industrielle bedrifter. Lønningsraad til fastsættelse av mindsteløn i industrigrene, hvor hjemmearbeide i større utstrækning finder sted. - Forbud mot anvendelse av skolepligtige barn i industri- og handelsvirksomhet.

4) Tvungen mægling og oprettelse av fast institution for voldgift i arbeidstvistigheter. Beskyttelse av foreningsretten.

5) Utvidet mødreforsikring og beskyttelse av spædbarn. Like retsstilling for alle barn, enten de er født i eller utenfor egteskap.

6) Oprettelse av flere tuberkulosesanatorier med det maal, at skaffe alle ubemidlede fri pleie.

7) Utvidelse av retten til at kræve undtat fra utlæg for gjæld, særlig til værn om hus og hjem.

8) Organisationen slutter sig til det av avholdspartiets landsting vedtagne valgprogram for 1912 i dets helhet, dog saaledes, at det fond som blir oprettet til bekjæmpelse av drikkeondet, erholder indtil 5 procent av den del av samlagenes overskud, som ikke tilfalder staten, istedenfor at noget berøves invalidefondet. Den del av overskuddet, som derefter tilfalder kommunerne, bør fordeles likelig mellem by- og landkommunerne i amtet, væsentlig efter folkemængden.

9) Utvidelse av den lovbestemte skoletid for folkeskolen paa landet med forøket statsbidrag til landkommunerne. - Toaarig middelskole bygget paa folkeskolen i byerne og paa de bedst utstyrte folkeskoler paa landet. Gymnasier bygget paa folkeskolen og fortsættelsesskolen i landdistrikterne.

10) Ophjælp av kooperationen. Ingen beskatning av kooperative foreningers salg til medlemmer.

Nationale og politiske opgaver.

1) Landets naturherligheter sikres og utnyttes til fordel for landets egen befolkning ved videre anvendelse av principerne i koncessionslovgivningen av 1909. - Utbygning av statens fosser og deres nyttiggjørelse særlig for smaaindustri og jordbruk. Skogkoncessionsloven forandres derhen, at alt skogsalg til utenbygdsboende skal være undergit koncession, og at som regel skal en koncession ikke indvilges, naar herredstyret fraraader det.

2) Loyal gjennemføring av de gjældende love om de to maals likestilling. Lovbestemmelser, som sikrer lærerens og barnets ret til at bruke stedets talesprog ved den mundtlige undervisning i folkeskolen.

3) En retfærdigere beskatning bl.a. ved omlægning av tollskatterne saa at de smaa indtægter lettes i skattebyrden. Saalænge beskyttelsestold anvendes, bør den avpasses saaledes, at den kommer smaaindustrien forholdsmæssig tilgode. Indførelse av grundværdistigningsskat. Forsvarsutgifternes dækning i størst mulig utstrækning ved progressiv direkte skat.

4) Stemmeret for kvinder efter samme regler som for mænd.

5) Flermandskredse med forholdsvalg. *)

6) Forsvarets sukcessive utvikling til et demokratisk folkeværn avpasset efter landets økonomiske evne. Sløifning av den værnepligtige officerinstitution ved trop. Underofficerernes utnyttelse i hærens kommandostillinger og bedring av deres lønnsvilkaar.

7) En praktisk ordning av utenriksstyret med næringsveienes tarv for øie.

8) Voldgiftstraktater omfattende alle mellemfolkelige tvistigheter søkes avsluttet i størst mulig utstrækning.

9) Hævdelse av det kommunale selvstyre. Ingen lovfæstet begrænsning av kommunens beskatningsmyndighet.

10) Retten til bruk av statens høifjeld ordnes ved ny lov, og herrederne faar retten til at træffe de ifølge loven fornødne bestemmelser og at føre det nødvendige tilsyn. Ingen enkelt befolkningsklasse inden bygden maa gis fortrin for nogen anden til at nyte godt av bruken. Jagtloven maa forandres, saa utbyttet ved salg av jagtkort tilfalder herrederne.

Lovbestemmelser sigtende til at beskytte de smaa jordeieres interesser i almenningerne.

*) Organisationens styre, som foreslog denne post, er enig om at præcisere, at herved sigtes til de av d´hrr.

Castberg, Efterstøl, Landheim og Lappen fremsatte grundlovsforslag (nr. 16) hvis samtlige alternativer

fastslaar, at antallet av land- og byrepræsentanter stedse skal være som 2 til 1.