Program for Bondepartiet

Program for Bondepartiet.

Vedtat av representantskapet i Oslo 6.-8. april 1927.

Bondepartiet ser det som sin opgave i denne for vort folk saa vanskelige brytningstid med sit sterke økonomiske tryk at kalde til samling om følgende grundlinjer og program:

Vi vil bygge samfundet paa gammel, tryg grund, og det som vokser, maa ta kraft og farve av vor nationale kultur og vore traditioner. Kristendommen som livets største aandsmagt skal gjennemsyre vor kultur og vort samfundsliv.

Vi vil fremme arbeidshug og arbeidsvilje. Arbeidet - ogsaa utendørs - maa hæves i anseelse, og ungdommen maa faa arbeidsvilkaar her hjemme.

Vi vil en harmonisk opbygning av landets næringsliv.

Post 1.

Den store offentlige og private gjæld har sammen med urimelige skatter og vor valutapolitik skapt slike vanskeligheter at stillingen er uholdbar for flere kommuner og dygtige folk drives fra hjem og erhverv. Produktionsevnen nedsættes og betalingsevnen svigter. Det maa derfor tages kraftige forholdregler for at lette og avvikle gjælds- og skattetrykket.

Stat og kommuner maa delta i avviklingen av krisen ved at sætte ned sine budgetter og lønnninger i forhold til prisniveauet og bæreevnen, og antal tjenestemænd maa ned

De bundne utgifter maa søkes løst, saa staten, fylkerne og kommunerne faar ansvaret for sine bevilgninger.

Offentlig laanestiftelse bringes ind under mer betryggende former.

Rentebyrderne er nu større end arbeidslivet kan bære, derfor maa renten holdes lav, rentemarginalen begrænses og hovednæringerne - jordbruk, skogbruk og fiskeri - sikres den innflydelse i ledelsen av Norges Bank og pengevæsenet som de tilkommer efter sin betydning for landet.

Ved hensigtsmæssige forliksinstitutioner - og for smaabrukernes vedkommende ogsaa ved ændringer i loven om smaabrukerbanken - søkes adgangen til ordning ved gjældsopgjør lettet og utgifterne hermed mindsket.

Skattelovene revideres. Skattebyrderne omlægges saa de svarer til skatteevnen og ikke hindrer produktionen.

De lovbestemte grænser for kommunernes skatteprocent haandhæves og kommunernes forhold til sine kreditorer ordnes ved lov.

Alle næringer lignes efter samme principer.

Det vedtages bestemmelser saa bankinnskud, værdipapirer m.m. ikke kan unddrages for beskatning.

Riks- og fylkesskattestyret gives saadan sammensætning at betryggende avgjørelser sikres for landbruks- og fiskerinæringen.

Post 2.

Norsk arbeide og produktion vernes og gives forret ved offentlige indkjøb.

Utenlandsk konkurranse møtes med vernetold, varemerking og importregulering.

I toldtarifen er det arbeidet som skal beskyttes. Tarifen bygger paa likestilling mellem næringerne, og tolden - ogsaa kvantitetstold - utregnes i procent av arbeidsverdien i varen. Skattetold omlægges til vernetold, bl. a. sukkertold blir mindre.

Post 3.

Alle skal ha frihet til arbeide og arbeidsvillige faa betryggende vern. Varig arbeidsfred sikres ved voldgiftslov og hemmelig avstemning under arbeidstvist. Det bør sættes aldersgrænse for at kunne delta i avstemning i arbeidstvister.

Det skal være forbudt ved lov for tjenestemænd og arbeidere i statens tjeneste at gaa til streik eller blokade.

Under fuld hensyntagen til at sikre landet dygtige tjenestemænd skal de offentlige lønninger reguleres saa de følger priserne paa de vigtigste bruksvarer av norsk produktion - og saa at der blir det interessefællesskap som bør findes mellem landets arbeidsliv og de offentlige tjenestemænd.

Revision av loven om 8-timersdagen.

Lovene om syke-, ulykkes- og alderstrygd revideres. De to første slaaes sammen til én forsikring, og al trygd maa hvile paa selvhjælpsprincipet og høve for alle klasser i folket.

Post 4.

Som grundlag for samfundet skal familielivet, ogsaa gjennem lovgivningen, vernes mot opløsende og nedbrytende kræfter.

Vern om kirke og skole. Skolen skal, med kristendommen som opdragelsesgrundlag, i samarbeide med hjemmet bygge paa dette arbeidsliv og kultur og tilpasses efter behov og landets økonomiske evne.

Øket arbeidsoplæring for ungdommen.

Den som offentlig eller som medlem av organisation vedkjenner sig kristendomsfiendtlig livsanskuelse, skal ikke kunne staa som religionslærer i eller leder av offentlig almenskole.

Omlægning av bevilgningerne til høiere skoler, saa det blir mest mulig likestilling mellem land og by.

Post 5.

Sterkt arbeide for at fremme og verne om norsk aandsliv, sæd og skik.

Fuld likestilling mellem riksmaal og landsmaal.

Fortsat arbeide for at naa frem til et skriftsprog, bygget paa de norske maalfører.

Post 6.

Fortsat arbeide for fremme av ædruelighet.

Handelen med vin og brændevin ordnes ved effektiv kontrol. Folket skal selv avgjøre om det skal være handel med berusende drikke inden distriktet.

Ved vore traktatforhandlinger og vor alkoholpolitik i det hele skal haves for øie at forbruket af sprit og alkoholholdige drikkevarer i størst mulig utstrækning dækkes ved lovlig fremstillet indenlandsk vare, saaledes at vi ogsaa paa dette omraade kan bli uavhængig av utlandet.

Streng straf for smugling og for ulovlig handel og brænding, og skjærpet straf for forbrydelser som er gjort under indflydelse av alkohol.

Større ansvar for dem som skal paase rusdrikklovene overholdt.

Post 7.

Jordbruket sikres lønsomme vilkaar.

Med det formaal at skape selvstændige bondebruk saa befolkningsoverskuddet kan bli i landet og folkestrømmen ledes til produktivt arbeide, fortsættes med planmæssig arbeide for bureising og nydyrkning.

Nye bruk og ældre smaabruk maa saavidt mulig søkes tillagt saadanne herligheter og faa slike utviklingsmuligheter at de kan oparbeides til selvstændige bruk saa de ogsaa faar større motstandsdyktighet i krisetider.

Jord som eies av det offentlige eller som indkjøpes til bureisingsformaal, stilles frit til raadighet for skikkede bureisingsmænd.

Selvstændige nybrotsbruk faar utstrakt skattefrihet.

For at lette erhvervelse av dyrkningsjord og skog organiseres jordformidling. Da jorden bør brukes av selveiende bønder, kan det til overnævnte formaal ogsaa gives anledning til tvungen avstaaelse av jord og skog fra staten, aktieselskaper og fremmede kommuner samt med rimelig begrænsning for utenbygdsboende. Indebygdsboendes jord samt odelsjord i det hele maa ikke kunne eksproprieres uten forsaavidt det gjælder større arealer overflødig dyrkningsjord. Husmandspladse som ikke er nødvendige for gaardens drift, og som for en væsentlig del er bygget og dyrket av husmanden eller hans familie, skal som regel kunne erverves av denne. Spørsmaalet om retten til ekspropriation skal kunne indankes for Kongen eller Stortinget.

Bygdene maa faa tilbake sine gamle rettigheter i fjeldet, og frasolgte eiendoms- og bruksrettigheter der maa kunne igjenvindes om nødvendig ved ekspropriation.

Aktieselskaper bør i almindelighet ikke kunne erhverve jord, skog og fjeld til varig eie.

Unødig skade paa jord jord og skog ved vei-, kraft-, telefon- og telegrafanlæg må hindres ved lov.

Skogsaken maa faa sterk støtte. Gjenreisning av skogen i skogløse strøk.

Post 8.

Planmæssig arbeide for at gi fiskerinæringen gode framgangsvilkaar og trygge de forskjellige fiskerier som selvstændig næringsvei for fiskerne.

Det søkes hindret at fiskernes driftsmidler fordyres ved prisavtaler.

Indførsel av fisk gjøres overflødig ved ordning av den indenlandske fiskeforsyning. Vernetoll for fisk.

Det oprettes kjøleanlæg og gives fragtlettelser.

Arbeidet for en mere konkurrancedyktig eksportvare av fiskeprodukter støttes.

Berettiget kompensation til fiskeriene for andre næringers vernetold.

Vern om fiske- og fangstinteressene ved kysten og paa havet. Sjøgrænsen maa ikke indsnevres.

Fiskerne lettes adgang til at erhverve nødvendig grund til forædling av fiskeprodukterne.

Støtte av fiskernes samvirke, kreditforhold og assuranceforeninger. Fiskeribanken gives nødvendige laanemidler og høvelige utlaansregler.

Spørsmaalet om omordning av fiskeriadministrationen utredes.

Ferskvandsfiskerierne fremmes bl.a. ved kunstig utklækning og hensigtsmæssige fredningsbestemmelser.

Post 9.

Den utvikling som har ledet uforholdsmæssig mange fra produktion til omsætning, maa stanses. Spørsmaalet om koncession for oprettelse av nye forretninger eller filialer av ældre utredes.

Samvirket gives mere betryggende former bl. a. ved lov som fastslaar og begrænser medlemmernes ansvar.

Post 10.

Eiendomsretten og odelstanken hævdes.

Norges naturrikdomme bevares for landets egne borgere, og maalet maa være at vinde tilbake kraftkilder o.l. som nu er paa fremmede hænder.

Loven om vassdragsregulering revideres i kommende stortingsperiode. Herunder maa nedslagsdistrikternes rettigheter sikres bl.a. ved at kommunernes adgang til elektrisk kraft lettes. Sikringsfond oprettes. Ved reguleringer maa haves for øie at distriktets arbeidsliv som forædler landets raastoffer, ikke hemmes ved høie avgifter. Tilladelse til vassdragsreguleringer maa kun undtagelsesvis gives før reguleringsloven er revidert.

Naar dyrket jord blir sat under vand ved opdæmning eller i forbindelse dermed optat ved tomtespekulation, skal foruten fuld værdierstatning ydes et tillæg motsvarende dyrkningsomkostningerne. Dette tillæg gaar til et jorddyrkningsfond for vedkommende kommune.

Post 11.

Veiloven maa revideres. Herunder iagttages at byrderne ikke utilbørlig føres over paa landbruket.

Biltold og bilavgifter gaar til vedlikehold av veiene, og bruk av norsk motorbrændsel fremmes.

Arbeide for en samlet plan for samfærdselsmidlernes organisation og samvirken.

Fribefordringssystemet bør avskaffes.

Post 12.

Vort utenriksstyre skal ledes i fast national leid.

Det norrøne samarbeide styrkes og vore rettigheter til Grønland hævdes, særlig gjælder det nu at sikre vore fiskere og fangstmænd høve til at drive sin næring paa Grønland.

Ved indgaaelse av voldgiftsavtaler og i vor utenrikspolitik forøvrig maa haves for øie at landets selvstændighet og selvbestemmelsesret hævdes og sikres.

De som bli ansat i utenriksetaten, maa ha erfaring fra det praktiske liv og godt kjendskap til hovednæringerne i landet.

Post 13.

Fortsat arbeide for fred og forstaaelse mellem folkene.

Vort forsvar, bygget paa almindelig vernepligt, holdes oppe i den utstrækning landets sikkerhet kræver og vi økonomisk kan magte det.

Den som beviselig nærer revolutionære synsmaater, maa ikke kunne staa som militær befalingsmand.

Post 14.

Folkestyre og statsforfatning hævdes og gjældende love haandhæves.

Streng hævdelse av lovbestemmelserne om oprørsk agitation.

Strengere straffeutmaaling med særlige forholdsregler overfor grove voldsverk og sædelighetsforbrydelser.

Post 15.

Revision av valgordningen, bl. a. saaledes at partiorganisationerne ikke forringer vælgernes reelle bruk av sin stemmeret, og saaledes at stortingsrepræsentanternes antal kan nedsættes.

Representaterne skal avlægge ed til konstitutionen.

Stortingsmænd bør som regel ikke vælges til lønnede stillinger som besættes av stortinget. Kortere stortingssessioner.

------