Cirkulærskrivelse No. 1 fra de konservative Foreningers Centralstyrelse

Cirkulærskrivelse No. 1

fra de konservative Foreningers Centralstyrelse.

Den Forringelse i Antal, Valgene i 1882 bragte det konservative Parti i Storthinget i Forbindelse med den Maade, hvorpaa det radikale Parti har benyttet Rigsretten, har foranlediget Kongemagten til at omgive sig med et af de radikale Partis Fører dannet Raad.

Ved dette betydningsfulde Skridt, hvis Rækkevidde maaske endnu ikke fuldt ud kan overskues, i Forbindelse med de sanktionerede Grundlovsbeslutninger om Statsraadernes Deltagelse i Storthingets Forhandlinger om Stemmerettens Udvidelse, er vort offentlige Liv bragt inn i et nyt Stadium og under væsentlig nye former.

Vistnok ere nogle af de Tvistepunkter, der i de senere Aar have været i Forgrunden som den ydre Foranledning til Striden mellem Statsmagterne, nu løfte eller skubte tilside; men det maa med den hos det radikale Partis Førere raadende Opfatning af Grundloven af 1814 som alene betegnende et tilbakelagt Stadium paa Udviklingens Vei og af Unionen med Sverige som snarere en Hemsko paa vor nationale Udvikling end et Gode, som det er verd at gjøre noget for at bevare, - befrygtes, at det vil lykkes dem at føre Partiet med paa nye Reformer, der ville undergrave Grundpillerne for det norske Folks borgerlige Lykke. Den udprægede Maade, hvorpaa flere af dette Partis Ledere og en Fraktion af dets menige Medlemmer have optraadt lige overfor Statskirken og den kristelige Skole, maa ogsaa vække alvorlig Bekymring.

De Anskuelser, der i det nye Ministeriums Formand og flere af dets Medlemmer have fundet Talsmænd, ere overhovedet i de fleste Retninger saa vidtgaaende, at de kunne betegnes som tilsigtende en Omdannelse af snart sagt alle vore Samfundsforholde.

Ved Partivalg til alle Landets Ombud tilsigtes der indført et for Landets Fred og Tilfredshed ulykkebringende Partistyre, hvorved Hensynet til Dygtighed og Fortjeneste af Landet skydes tilside for Hensynet til Partitroskab og fortjeneste af Partiet, og hvorved offentlig aflønnede Stillinger bruges som Lokkemiddel og Belønning for dem, der underkaster sig og tjener Partihøvdingerne. Særlig paa Kirkens og Skolens Omraade vil denne Grundsætnings Gjennemførelse bringe bittre Frugter.

Det forargelige Misbrug af vore konstitutionelle Institutioner, som muliggjorde en saadan Sammensætning af Rigsretten, at den blev et Magtmiddel i et Partis Haand, de paa sidste Storthing foretagne Valg paa Funktionærer ved Norges Bank - og overhovedet den Maade, hvorpaa det radikale Parti saa ofte har ladet sin Handlen ligeoverfor den Enkelte bestemme af Sagen uvedkommende Hensyn til det politiske Partistandpunkt (Ansættelse af Pensioners Størrelse, Bevilgning af Gagetillæg, Negtelse eller Bevilgning af nye Poster o. lign.) afgive talende Vidnesbyrd om, hvad Landet i denne Henseende har at vente.

Ved den tilsigtede Indførelse af Jurydomstole efter utenlandsk Mønster istedetfor alene at skride til Utbedringer af vort nuværende Retssystem, efterhaanden som saadanne maatte vise sig ønskelige, vil Landet efter vor Opfatning blive paaført en mindre betryggende, meget besværlig og meget kostbar Retspleie. Den Omhyggelighed, hvormed enhver, der ikke paa Forhaand har erklæret sig en Ven af denne Rettergangsform, af det radikale Parti er bleven udelukket fra al Deltagelse i sagens Forberedelse, viser, at der ikke er Tale om nogen alsidig og uhildet Undersøgelse af Spørgsmaalet, men alene om paa Bekostning af alle andre Hensyn at gjennemføre en forudfattet Mening.

Vor Arme agtes givet en Størrelse, som ikke staar i noget Forhold til Landets økonomiske Evne, og som gjør det umuligt at give den en tilfredsstillende Opøvelse og Udrustning.

Med den Indførelse af Særeie som Regel for Formuesforholdet mellem Ægtefeller, for hvilken en stor Del af det radikale Partis Ledere har udtalt sig, vil Familielivet komme under andre Vilkaar end de, hvori vort Folk gjennem Aarhundreder har levet sig ind og befundet sig vel.

Ved Behandlingen af Kirkens og Skolens Anliggender har der vist sig Tegn til, at en Aand, der ikke er stemmende med vor nedarvede kirkelige og kristelige Opfatning, har villet gjøre sig gjældende, ligesom man paa flere Hold ikke har kunnet tage Feil af Tendentsen til at tilsidesætte Kirkens og Skolens Tarv for at fremme politiske Formaal. - Vi erindrer i saa Henseende særlig om Behandlingen af Dissenterloven og Almueskoleloven for Byerne.

Ved Gjennemførelsen af Stemmeretsutdvidelsen er i selve Grundlovsbeslutningen intet Hensyn taget til at forhindre de forargelige Misbrug …… Myrmandsvæsen, Proformaborgerskab og Proformabygsel. Derimod er der vistnok istandbragt private Love. Borgerbreve og Matrikuleringsvæsenet, men begge disse kunne som Privatlove lettelig forandres, og den sidste er derhos givet en saa snæver Affatning, at den kun vil hjælpe lidet.

Under Debatten i Anledning af Grundlovsforslaget om forandrede Stemmeretsregler, udtalte det nye Ministeriums Formand det som sin personlige Overbevisning, at Udviklingen vil føre i Retning af stadig Udvidelse af Stemmeretten, indtil Kredsen af alle myndige Mænd er inddragen under de Stemmeberettigedes Tal, og flere af Venstrepartiets fremskudte Mænd forklarede, at de ikke vilde blive staaende ved det vundne Resultat, men uden Ophold arbeide for en videregaaende Stemmeretsudvidelse. En af de Mænd, der sterkest udtalte dette, er senere valgt til Formand i Bestyrelsen for Landets Venstreforening og denne Bestyrelse har som et muligt Formaal for Venstreforeningernes fremtidige Fællesvirken særlig henledet deres Opmærksomhed paa Spørgsmaalet om en yderligere Udvidelse af Stemmeretten. I denne Retning foreligger der en Række Forslag, deriblandt endog et vedtaget af 16 Medlemmer af Storthinget, blandt hvilke ogsaa Venstreforeningens Formand, tilsigtende Indførelse af Stemmeretten for enhver norsk Borger, der har fyldt 25 Aar og ikke er eller i det sidste Aar før Valget har været Fattiglem. Det maa befrygtes, at de hvilende Grundlovsforslag om yderligere udvidelse af Stemmeretten, hvis det radikale Parti fremdeles bliver ved Magten i Regjering og Storthing, allerede i næste Valgperiode ville blive afgjorte og vistnok givne en Løsning, der tilsidesætter alle Hensyn til de nuværende Stemmeberettigede og fuldstændig forrykker det Grundlag, hvorpaa Grundloven af 1814 i saa Henseende er bygget. Endnu mere at befrygte er Stemmerettens Udvidelse paa det kommunale Omraade, hvor simpel Majoritet i Storthinget er nok til at tilveiebringe en Lovbeslutning, der under de nuværende Forhold vistnok ikke vilde standses af Regjeringen.

Ved det nye Statsraads Dannelse er baade den Storthinget og den Kongemagten efter Grundloven tillagte Myndighed samlet i de radikale Partiføreres Hænder og saalænge dette Forhold vedvarer, er der i vore Institutioner intet, der kan standse det radikale Partis Omstøbningsplaner.

Landets Skjæbne ligger saalædes ganske i Vælgernes egne Hænder, og det er nødvendigere end nogensinde, at Landets uafhængige Borgere med Opmærksomhed følge de offentlige Anliggender, og at der gjøres alt for, at det af nye Valg fremgaaende Storthings Sammensætning kan ....... saadan, at ikke vidtgaaende Partimænd kunne raade over en lydig Majoritet snart sagt til alt, hvad der forelægges. Navnlig vil det være af Rigtighed, at det radikale Parti sættes ud af Stand til at forandre Grundloven i Strid med Grundsætningerne af 1814.

Vort Partis Program er i sine Principer givet. Det er, hvad det var, før Niendejunibeslutningen bragte det konstitutionelle Spørgmaal i en ny og tidligere utænkt Stilling. Det er Eidsvoldmændenes og tidligere Storthings Program:

Jevn og sindig Udvikling paa Forfatningens Grund.

Vi ville altsaa arbeide for ægte Folkefrihed i Modsætning til Demagogenes Enevælde, for det politiske Livs Udvikling efter vort Folks hjemlige Sæd og Skik og ikke efter indførte udenlanske Doktriner, for den fra Fædrene nedarvede Kirke og Kristendom i Modsætning til en religiøs Radikalisme, der vil trænge Kirken ud af Folkets Liv og afkristne Skolen.

I vort Arbeide paa dette Grundlag vente vi Tilslutning ikke alene af Grundlovsforeningernes Mænd, men ogsaa af fædrelandssindede Mænd udenfor disses Kreds - af Mænd, der enten have holdt sig udenfor den politiske Bevægelse eller som hidtil have været uenige med os, men som gjennem Udviklingen tør have faaet Syn for Kirkens og Fædrelandets Fare.

Ligeoverfor det nye Ministerium ville vi tage alle de Hensyn, som vi forgjæves have forlangt at det radikale Parti skulde tage ligeoverfor tidligere Ministerier.

Hvor det nye Ministerium staar paa Forfatningens Grund og søger Fremskridt, der stemmer med vor Overbevisning, ville vi støtte det og holde os fjernt fra al af Partihensyn og dikteret Opposition - den vi saa ofte og med saa megen Grund have dadlet hos det nuværende Ministerium Formand og hans Partifæller. Derimod ville vi med hæderlige og loyale Vaaben paa Forfatningens Grund bekjæmpe alle radikale Omstøbningsplaner, værne om Forfatningen, bevare Statskirken og den kristelige Skole og holde Foreningen med Sverige i Agt og Ære som en af Betingelserne for vort Fædrelands Lykke og Trivsel.

Vi ere beredte paa, at enkelte, idet de ikke se Udsigt til en snarlig Seir, nu kunde fristes til at lægge Hænderne i Skjødet.

Men intet vilde være uforsvarligere.

Vistnok er det saa, at de store Strømninger i Folkene ikke verle med korte Mellemrum. Ligesom det radikale Parti har maattet arbeide i Aarækker for at komme til Magten, saaledes maa vi være beredte paa, at der kan komme til at gaa flere Valg, førend vi kunne fremvise en Majoritet i Storthinget, men dels maa denne Dag forberedes ved ihærdigt Arbeide og vil aldrig komme, hvis man intet vil gjøre, før man tror med det samme at kunne gripe Seierens Frugter, dels maa man ikke undervurdere, at ogsaa en Minoritet øver Indflydelse paa Sagernes Gang.

Skal Folket virkelig oplyses om den Maade, hvorpaa dets Anliggender skjøttes, da maa en grundig offentlig Diskussion mellem de forskjellige Retninger finde Sted. Denne Plads er fremfor alt i Storthinget og en dygtig og i Sandhed fædrelandssindet Minoritet vil ikke alene forberede denne Dag, da den bliver Majoritet, men ogsaa i Mellemtiden øve sin Indflydelse paa Landets Opinion og derigjennem paa Majoritetens Repræsentanter i Storthinget.

Skulde den politiske Opfatning, som i 1814 grundlagde vor selvstændighed og vor Forfatning, og som senere indtil de sidste Aar har været den ledende baade i Storthing og i Regjering, nu i Haabløshed gaa ud af det offentlige Liv, vilde i Sandhed et alvorligt Slag være tilføiet vort Fædreland.

Allevegne ellers ved et Parti, der er kommet i Minoriteten, at dette kun bør være en fornyet Spore til Arbeide. Anderledes maa heller ikke det konservative Parti i Norge opfatte sin Stilling.

Idet vi støtte os til den saaledes i Korthed fremstillede almindelige Opfatning af den nuværende politiske Stilling og af den Opgave, som paa Grund af denne er stillet det forfatningstro, konservative Parti, skulle vi i forening med de iGrundlovsforeningernes Fællesmøde den 25de - 27de August d. A. valgte Mænd: Dhrr. Brugseier Chr. Anker, Rigsarkivar Birkeland, Konsul Kristiansen, Gaardbruger, Cand. theol. D. Sandberg og Brugseier Sæhlie i det følgende henlede de engere konservative Foreningers Opmærksomhed paa de Punkter, som efter vor Opfatning indbefatte de væsentligste Formaal for Grundlovsforeningernes Arbeide.

Naar vi blandt disse ikke nævne Indførelsen af Forholdstalsvalg og af den Appel til Folket, som ligger i den saakaldte Opløsningsret, tro vi at burde oplyse, at dette sker, fordi vi have Grund til at antage, at visse Spørgsmaal endnu ikke staa saa klare for vore Meningsfæller, at de ville kunne samle en tilstrækkelig Stemning om sig.

Dette haabe vi derimod vil være Tilfældet med efterfølgende Punkter:

1. Opretholdelse af Grundloven af 1814 og de Principer, hvorpaa denne er bygget, samt Bevarelse af Foreningen med Broderriget. Varsomhed ved Spørgsmaal om Grundlovsforandringer; navnlig for tiden Motarbeidelse af yderligere Udvidelse af Stemmeretten. Modarbeidelse af Storthingssessionernes vorende Varighed eller fremtidige Permanents gjennem Indførelse af begrændsede Storthingsdiæter.

2. Hævdelse af den Grundsætning, at Spørgsmaal vedkommende Kirke og Skole alene afgjøres efter disses eget Tarv, derimod ikke efter politiske Hensyn. Saaledes Modstand mod, at Ansættelse af Kirkens og Folkeskolens Lærere gjøres afhængige af Partivalg samt mod Indsættelse af Dissentere i Skolekommissionen og som Lærere i fag, hvor deres religiøse Standpunkt kan gjøre sig gjældende.

3. Modstand mod et ensidigt Partistyre. Arbeide for, at Valg til kommunale og statsborgerlige Hverv foregaa under fortrinligt Hensyn til Hæderlighed, Dygtighed og Selvstændighed, men Modarbeidelse af, at Hensyn til Partistandpunkt skal være overveiende. Modstand mod Myrmands- og Proformaborger-Væsen og andre Valgmisligheder.

4. Arbeide for Udviklingen af Landets materielle Hjelpekilder i det Omfang, Landets evne til enhver Tid tillader. Ved Siden deraf Arbeiden for en forstandig Sparsommelighed i Statshusholdningen, der er en Betingelse for Landets Fremgang. Ogsaa fra dette Synspunkt Arbeide mod Statsmidlers Anvendelse i Partiøiemed eller til Belønning for Partifortjenester. Arbeide for, at Skatten og Udredsler fordeles retfærdigen efter Enhvers Evne og saaledes Medvirken til en Revision af den nye Skattelov, saasnart denne hensigtsmæssigen kan finde Sted.

5. Saavel for Landets egen som for Unionens Skyld Udvikling af et effektivt Forsvarsvæsen uden at derved enten Statskassen eller de enkelte Borgere bebyrdes over Evne. Som Følge deraf Modstand mod det Hjorth-Sverdrupske Armeforslag.

6. Ved Bedømmelsen af Forslag til Forandringer i Rettergangsvæsenet fastholdes som udelukkende alle andre Hensyn Ønsket om at tilveiebringe en sikker, hurtig og billig Retsafgjørelse. Som Følge deraf Modstand mod Indførelse af Juryinstitutionen.

7. Arbeide for alt hvad der kan gjøres til Oplysningens Fremme og til Lettelse af Arbeidsklassens og de økonomisk mindre vel stillede Samfundsklassers Kaar og til Modvirkning af de Samfundsonder, der for dem ere de mest trykkende.

8. Arbeide for hvad der, uden Krænkelse af den Kvinden ved Skriften anviste Stilling i Familien og i Samfundet, kan tjene til at lette hende Erhvervelsen af Kundskab og selvhjulpen Stilling. Derimod Modarbeiden af Indførelse af Særeie som almindelig Regel for Formuesforholdet mellem Ægtefæller.

Kristiania i de konservative Foreningers Centralstyrelse den 8de Oktober 1884.

Emil Stang. Carl Løvenskiold. Hersleb Vogt.

Dr. Yngvar Nielsen. J. E. Heuch.